Et ophold på Nørre Vosborg er noget helt særligt. Det er kombinationen af Vestjysk natur, gastronomi af højeste kvalitet, kulturelle oplevelser og charmerende herregårdsværelser.
Når først du kører ned af den smukke allé, og synet møder porten, er du ikke i tvivl – du er ankommet til den gamle herregård i Vemb. En hel unik lokation, hvor smuk og kompromisløs natur er rundt om hvert eneste hjørne, og hvor historiske bygninger er samlet på et og samme sted.
Når du først er ankommet til herregården, bliver du ført tilbage til en gammel tidslomme, der rummer fredet naturlandskab, historiske bygninger og gamle historier, der kan lokaliseres helt tilbage til 1300-tallet. Alt dette tilsammen vil gøre dit ophold på Nørre Vosborg til noget helt særligt.