hold din fest på nørre vosborg

Selskaber i herregårdsstil

Vores charmerende herregård er en unik ramme om dit selskab, uanset hvilken type fest du skal holde. Nogle af de arrangementer vi typisk afholder er bryllup, konfirmation, barnedåb, reception, jubilæum, fødselsdag og firmafest. Nedenfor kan du læse meget mere om mulighederne. 

Vi stiller de højeste krav til kvalitet og råvarer, så du og dine gæster er sikret en oplevelse udover det sædvanlige. Vores erfarne eventafdeling står altid klar til at hjælpe og vejlede dig i forbindelse med planlægning og detaljerne omkring dit arrangement.

PLANLÆGNING

Overlad det praktiske til os

Skal du holde selskab eller fest, kan vi hjælpe dig med det hele. Vi sørger for menukort uden beregning, og hjælper gerne med gode kontakter til professionelle musikere, fotografer, limousineservice, blomsterdekoratører m.m.

Du er naturligvis altid velkommen til at komme forbi til en uforpligtende snak om planlægning samt dine ønsker og behov. Det er altid en god ide at reservere et møde med os – så afsætter vi den nødvendige tid til at råde og vejlede dig.

herregårdsoplevelsen

Selskabspakke

På Nørre Vosborg glæder vi os til at danne rammerne om jeres arrangement. Hvad enten I skal fejre bryllup, fødselsdag, reception, konfirmation, firmafest eller andet, så har vi selskabspakken og rammerne til jer.

  • Velkomstbobler
  • 3-retters menu lavet på årstidens danske råvarer
  • Vin ad libitum i 8 timer
  • Aftenkaffe med Petit Fours
  • Bar med fri øl, vand og vin til kl. 02
  • Natmad

Pris pr. person 1.595,-

frOkostbord i eget lokale

Nyd en lækker frokost som selskab

Retterne anrettes på små fade der serveres som en buffet på de enkelte borde. På den måde kommer I hinanden ved når I skal række fadene rundt eller vende sig til sidemanden for at hjælpe med at servere – en hyggelig og uformel frokost sammen.

Menuen serveres af flere omgange – forretter, lunt samt ost og dessert. Menuen kan variere fra sæson til sæson men har altid det samme store udvalg.

  • Frokostmenuen sammensættes ud fra sæsonens råvarer, og vil derfor variere efter sæson. Den aktuelle menu kan ses på nrvosborg.dk/restaurant/sondagsfrokost/

Pris pr. person 395,- (ved minimum 20 personer)

Man har lokalet til rådighed fra kl. 12.00 – 17.00.

hold dit drømmebryllup

Ægte herregårdsstil

En bryllupsfest skal være romantisk, uforglemmelig og helt perfekt for netop jer. På Nørre Vosborg sætter vi en ære i at gøre jeres bryllup til en helt speciel dag. 

Vores gamle herregård er som skabt til en romantisk bryllupsfest. Vores dygtige personale står klar til at byde på skøn gourmetmad, udsøgte vine, god service og festlig stemning. Vi dækker op i festlokalerne og åbner champagne med sabel i haven. 

Nedenfor kan du læse meget mere om vores bryllupspakke, som naturligvis kan tilpasses efter netop jeres behov og ønsker til festen.

konfirmation

Overlad det praktiske til os

Nu er det nu. Konfirmanden skal holde sin første store fest. Sommerfuglene basker i maven – ikke kun hos konfirmanden, men sikkert også hos mor og far, der bemærker at konfirmanden går fra at være barn til ung. Det er en stor dag.
 

Sammen med jer og konfirmanden bestemmer vi i god tid inden festen, hvad I vil spise, og hvordan I gerne vil have pyntet op. Ofte begynder konfirmationsfesten med en velkomstdrink, hvorefter det er tid til at åbne gaver og læse kort. Derefter går I til bords, hvor der venter en lækker årstidsbestemt menu, som vi  hjælper jer med at sammensætte. 

Når festen er ved at slutte efter en hyggelig dag med taler og sange, vil der blive serveret kaffe, hjemmebagt kage og andre lækkerier.

barnedåb

En stor dag for hele familien

Et barn er livets gave, og ved dåben navngiver vi den lille ny sammen med hele familien. En dåb handler om kærlighed og fællesskab, som fejres med en uforglemmelig fest. Er I lige blevet mor og far, har I nok rigeligt at tænke på, og vi hjælper derfor gerne med at stå for festen efter dåben eller navngivningen. 

På Nørre Vosborg har vi mange hyggelige lokaler til en barnedåb – og der er god mulighed for at lege og strække ben i vores mange smukke naturområder. 

OVERNATNING I FORBINDELSE MED FESTEN

Afslut dagen med manér

I forbindelse med afholdelse af fester og selskaber, kan det være rart at slippe for hjemtransporten. Vi tilbyder naturligvis overnatning til dig og dine gæster efter arrangementet. Vores herregård byder på 94 hyggelige værelser med skønne faciliteter – og dagen efter forkæler vi jer med vores populære morgenbuffet bestående af hjemmelavede, økologiske og lokale specialiteter. 

BLIV INSPIRERET

Få vores selskabsbrochure

Vi glæder os til at kunne danne rammen om dit arrangement – uanset om det er på Nørre Vosborg eller hjemme hos dig selv. Nedenfor kan du finde inspiration til dit arrangement og læse mere om vores selskabspakker, sæsonmenuer og faciliteter. 

Du er naturligvis også altid velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en uforpligtende snak omkring dit arrangement. Det er en god ide at aftale et møde med os – så afsætter vi den nødvendige tid til at råde og vejlede dig.

Udfyld de få felter nedenfor og få selskabsbrochuren direkte i indbakken og bliv samtidig kontaktet af vores yderst kompetente eventansvarlige for et møde, hvis du ønsker det.

vi glæder os til at skabe en uforglemmelig oplevelse ud fra dine drømme

Book et uforpligtende møde

Med vores erfarne selskabsansvarlige og se de smukke faciliteter.