Nyd et herregårdsophold til kun 995,- pr. person

Ren forkælelse for sjælen!

Dagene bliver kortere, og luften får en køligere kant, mens solen viser sig med sin smukke, gyldne glød. Smilet bliver måske lidt mere eftertænksomt, men overskuddet er der stadig – Danmark begynder at klæde sig i sine varme, efterårsfarver.

Det er den perfekte tid til at forkæle sig selv med et ophold på Vestkystens mest betagende Herregård. Fejr efterårets komme med et ophold på Nørre Vosborg og oplev årstidens charme på nærmeste hold. Lige nu kan I få et herregårdsophold til 1990,- for 2 personer. Med opholdet får I hjemmebagt kage, 4 serveringer i vores brasserie Classique samt vores populære morgenbuffet med vestjyske specialiteter.

Tilbuddene er gældende ved online booking på vores hjemmeside eller ved at ringe til vores værter på +45 9748 4897  og kan bookes resten af 2024.

Vi glæder os til at skabe skønne oplevelser med jer!

Kun 995,- pr. person med kaffe & kage, 4-retters aftenmenu & morgenmad

Glæd dig til alt dette

Afslapning, forkælelse & naturoplevelser

Opholdet starter med check-in på jeres charmerende herregårdsværelse. Når I er faldet på plads, står vi klar med hjemmebagt kage og vores egen Bühlmann kaffe. Herefter kan I bruge eftermiddagen, som det passer jer – vi anbefaler en smuk gåtur på en af vores mange naturstier. 

Om aftenen venter en lækker 4-retters menu i vores brasserie Classique. Derefter kan I glæde jer til en dejlig overnatning på jeres værelse. Inden afrejse dagen efter, kan I nyde vores skønne morgenbuffet med hjemmelavede, økologiske og lokale specialiteter. 

Dukan altså glæde dig til alt dette:

  • Eftermiddagskaffe og hjemmebagt kage 
  • Overnatning i charmerende standard dobbeltværelse (vælger du anden værelseskategorier stiger prisen automatisk)
  • 4-retters menu serveret i Restaurant Classique
  • Stor morgenbuffet
morgenmad

Nyd vores roste morgenmadsbuffet

En god start på dagen

Uanset hvilken af de to opholdspakker du vælger følger der en lækker Go’ Morgen Brunch med i dit ophold. Du kan se frem til en lang række af hjemmelavede, lokale og økologiske specialiteter. 

Du kan blandt andet glæde dig til at smage friskbagte morgenboller, forskellige pålægsdelikatesser, frisk frugt og grønt, hjemmelavede pandekager, skyr med hjemmelavet müsli, æg og bacon, Arla Unika oste samt friskpresset juice, kaffe og meget mere. 

 

Gratis kaffe-to-go ved afrejse​

Vi sender dig godt videre

Vores gæster fortjener et varm farvel! Hos os ender dit ophold derfor ikke nødvendigvis blot med et farvel og på gensyn, men med en hyggelig gestus. Efter din tid hos os tilbyder vi nemlig en gratis kaffe to-go, så du kan tage en smag af vores gæstfrihed med på vejen. Det er vores lille måde at sige tak på og ønske dig en fortsat dejlig dag.

Henvend dig blot hos dagens vært ved afrejse og bed om en kaffe, hvis det kunne friste.

Ta' på naturoplevelser

Herregårdslandskabet ligger i UNESCO Global Geopark Vestjylland og i Naturpark Nissum fjord.  

Mod vest, langs Vesterhavet og Nissum Fjord, findes reservater med et rigt fugleliv. Mod øst ligger et næsten 100 km² stort statsskovdistrikt med Nørre Vosborg Hede, Ulfborg og Stråsø Plantager. Skovbjerg Bakkeø mod sydøst er et næsten uberørt bakkelandskab fra istiden. Og mod nord løber Storå gennem Nørre Vosborgs jorder. Dette giver Nørre Vosborg en placering i et enestående kyst, natur- og kultur-landskab med store rekreative værdier.

Der er etableret tre vandrestier med kulturhistorisk formidling på Nørre Vosborgs jorder. Stierne er såkaldte trampestier, og kan derfor være ujævne visse steder. Ved parkeringspladsen på Nørre Vosborg er der kort over stierne ved info-skiltene.