bygninger_3

Eventyrlig jul på Nørre Vosborg

JUL FOR HELE FAMILIEN

Den historiske herregård er forvandlet til et sandt juleeventyr fyldt med oplevelser og aktiviteter for hele familien. I det gamle Tang-hus buldrer den gamle ovn hele dagen og duften af julekager spreder sig liftligt overalt. Her kan du smage en ægte Nørre Vosborg kage.
I herregårdsstuerne kan du gå på opdagelse i årets juleudstilling udarbejdet af natur- og blomsterkunstneren, der har arbejdet for kongehuset, Mogens Grønbech.
Børn og barnlige sjæle kan gå på nissejagt på og omkring herregården for at hjælpe Nørre Vosborg.
Mens børnene er på nissejagt, kan bedstemor besøge Nørre Vosborgs butik, måske imens bedstefar nyde julestemning i borggården og varme sig med lækkerier.
Herregårdens overdækkede hestevogn står klar til at tage jer med på eventyr. Det går rask ud gennem porten, hen over voldgraven og ud i skoven på eventyr. Men vær varsom, det siges, at der er trolde og nisser i skoven?

Grønbechs grønne juleeventyr

Natur- og blomsterkunstner, Mogens Grønbech, har pyntet op til jul på hele herregården, inde og ude. Det er et rigtigt eventyr!

Mogens Grønbech er fascineret af, at H. C. Andersen har besøgt og boet på Nørre Vosborg, og har ladet sig inspirere af eventyrerne i sin kunst.

 

Der er i sig selv noget eventyrligt over, at Mogens har pyntet for konger og dronninger, og i år skal han pynte for bønder på Nørre Vosborg og alle vores gæster.

NOGET FOR ENHVER SMAG

På Nørre Vosborg åbner traditionen tro en julebutik. En stemningsfuld og autentisk butik med et udvalg af kunst, brugskunst og husflid fra lokale kunstnere, en overdådig vifte af lækre vestjyske delikatesser og meget mere. Her blærer Vestjylland sig for alvor!

I Nørre Vosborgs gamle køkken vil man møde en duft af nybagte brunkager og det gamle komfur vil buldre når der varmes glögg. Det kan nydes i de herskabeligt pyntede stuer.

I vores restaurant kan hvor det her er muligt at nyde forskellige lækre juleretter.
Bestil bord til frokost på mail: reception@hotelvosborg.dk eller på tlf. 97484897 (tast 1)

INFORMATION

 

Åbningstider:
6. november – 12. december
Onsdag-søndag fra Kl. 10.00-16-00

Entré:
Voksne: 125 kr.
Børn til og med 17 år: 50 kr.

Billetter kan også købes i døren.

Grupperabat på dkk 75,- pr. billet ved grupper på over 10 personer.
Bestil gruppebilletter på mail: jms@nrvosborg.dk eller på tlf. 97484897 (tast 2)