Oldfruer og orden

Et rengøringsselskab kommer med jævne mellemrum og klarer den almindelige rengøring på herregården. Oldfruernes opgaver er overordnet at ”gøre rent i krogene”, klare de mange små ekstra opgaver (afkalkning af maskiner fx), holde orden i køleskabet o.l. For tiden er der fem oldfruer, fordelt på tre hold. En gang om ugen kommer et hold og klarer nævnte opgaver, så som oldfrue skal man afsætte en halv dag hver tredje uge til jobbet. En sjette oldfrue klarer vasketøjet fra køkkenet og større oprydningsopgaver.