Thomas Warberg – du har det ikke fra mig

Hurrrraaa Thomas Warberg forlænger touren og kommer i den forbindelse til Herregården Nørre Vosborg. Vi glæder os til at grine, forarges og fornøjes i selskab med den kendte komiker.

Du har det ikke fra mig 

Så er det tid til et nyt show! 
 
Der er gået over to år siden sidst, og hold nu fast, der er sket meget!  
Pandemien er ovre, Europa er i krig og Thomas har fået konstateret forhøjet kolesteroltal. 
Ikke alene dét, men han har gudhjælpemig også ufrivillig vandladning, er begyndt at se reality, har været på Noma, fået nyt badeværelse, og så er han begyndt at tænke på, at han måske er halvvejs i livet, og er alting egentlig blevet som det skulle? Hvad er meningen?! Er han den bedste udgave af sig selv?!? Er samfundet?!?! BURDE DET HELE I VIRKELIGHEDEN VÆRE MEGET BEDRE?!?!? ÅH GUD!!  
Vent!  

Er det måske ikke bedre, at vi bare mødes og får grinet lidt af det hele?  
Og nå ja… Så er han vist også blevet far.  
 

’Du har det ikke fra mig’ bliver Warbergs femte onemanshow i rækken, og følger i kølvandet på ’Et storslået menneske’, ’Perfektion, overskud, og andre lorteord’, ’Comedy Tour 16’ og ’Comedy Tour ’14’, der alle høstede 5- og 6-stjernede anmeldelser. Seneste onemanshow udløste også en velfortjent nominering af Thomas Warberg som Årets Komiker til Zulu Comedy Galla 2022.  

Varighed: 80 min uden pause

SHOWBILLET MED MAD

Middag fra Classique
En lækker middag inden showet med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en “social dining” på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange – forretter, lunt samt ost og dessert.

Koncertmenu starter 16.30

SHOWWBILLET MED OVERNATNING & MAD FOR 2 PERSONER

Du kan også vælge den “fulde pakke” og gøre show oplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer: 

Showbilletter, showmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en “social dining” på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå.

billede
30/08/2024 19:00
Pris: 275 DKK + gebyr
Varighed: 80 minutter