Brug en dag i sommerferien på Nørre Vosborg og bliv klogere på din danmarkshistorie. Du kan besøge Herregårdens udstilling, der er indrettet som i 1800-tallet og læse om livet i datiden. Herregården er blevet smukt restaureret. Du har mulighed for at se og høre mere om de smukke stuer, som altid står med friske blomster. Du er også velkommen til at sætte dig til rette og nyde en stille stund – også der hvor H. C. Andersen boede under sit ophold og Frederik den VII tog imod gæster.
Vi har (næsten) altid åbent – du kan besøge os med bemanding onsdage og søndage i sommerferien – og uden bemanding alle dage mellem kl. 08.00 og 22.00 med en adgangskode du køber online
Onsdag har vi rundvisning kl. 13.30 på dansk og kl. 15.00 på tysk. Søndage kl. 11.00 på dansk. Rundvisning er gratis når entreen er betalt.
Entre voksne 100 dkr. Børn under 18 år gratis.
Du har også mulighed for at nyde en dejlig frokost eller aftenmenu i vores restaurant. Fra uge 28 til og med uge 31 er der åbent for frokost alle dage – søndag dog kun søndagsfrokost og mod forudbestilling.
Fra uge 26 til og med uge 31 er der også aftenåbent alle ugens dage.