Til dig der er afsted i en flok – book et arrangement kun til jer
Har I lyst til en fælles ferieoplevelse ud over det sædvanlige ? I kan booke en vandretur eller en oplevelse i fangekælderen på Nørre Vosborg.
I kan booke en vandretur (3 eller 5 km) med vores guide rundt om Nørre Vosborg – det kan være en eftermiddag eller som skumringsvandring. På den måde får I både en dejlig naturoplevelse, viden om Herregården og ikke mindst om laksen i Storeåen. På turen kommer i forbi Vestjyllands største insekthotel på 7 meter. Turen tager mellem 1-2 timer. I slutter af med et glas vin, en øl/vand eller en kop kaffe/te. Priser fra 1500 dkr. – det dækker guide og to deltagere inkl. drikkevare. Hver ekstra deltager koster 100 dkr. Børn under 18 koster 50 dkr. I kan være op til 25 deltagere. Kontakt info@nrvosborg.dk vedr. booking og tilgængelighed.
Er du til en lidt anderledes oplevelse end du kan finde andre steder, så kan du også booke en eftermiddag eller aften med fortælling i fangekælderen. Her vil I opleve historiefortælling, også de lidt mere uhyggelige. Der opstår altid en helt særlig stemning i vores fangekælder. I kan vælge at købe et glas vin, en øl/vand eller en kop kaffe. Priser fra 1500 dkr. – det dækker guide og to deltagere inkl. drikkevare. Hver ekstra deltager koster 100 dkr. Børn under 18 koster 50 dkr. I kan være op til 25 deltagere. Kontakt info@nrvosborg.dk vedr. booking og tilgængelighed.