16. august skinner solen særligt over Herregåden. Her får vi besøg af egnens helt egne trubadur og sanglærke – Tina Wiberg.
Intet fylder hjertet med fælleskab og glæde som musik. Bedst af alt musik man kan synge med på. Tina går i front og leder os gennem en aften, hvor alle kan, skal og må brumme med, som man kan bedst.
Er vejret til det, flytter vi arrangementet ud på plænen. Men driller den danske sommer, så sidder vi trygt og godt indendørs.
Kom og syng med på alle de smukkeste og skønneste viser fra den danske sangskat.
Fællessang og mad
Middag fra Classique
En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en “social dining” på de enkelte borde. Menuen serveres ad flere omgange – forretter, lunt og dessert.
Vi starter middagen med forret og hovedret kl. 17.00 og efter fællessang med Tina afslutter vi med en lækker dessert.
Koncertmiddagen starter kl.17.00
Programmet bliver som følger:
Koncertmiddag start kl. 17.00
- Forret og hovedret
Fællessang begynder kl. 18.30
- Er vejret til det, så går vi udenfor. Tag evt. en varm trøje eller et tæppe med.
Fællessang slutter kl. 20.00
Køkkenet står klar med dessert kl. 20.05
Den store oplevelse: Fællessang med overnatning og mad for 2 personer.
Du kan også vælge den “fulde pakke” og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård.
Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå.
Tina siger at,
Aldrig i den vildeste fantasi havde hun drømt om, at dette fællessang skulle blive så stort!
Over 5 år har hun dannet erfaring med + 500 fællessangsarrangementer.
Midt under lockdown blev hun inspireret af Phillip Fabers fællessang på DR og ønskede at tage ud
i byer og skabe et stort fællesskab om musikken, men var udfordret af forsamlingsloftet indendørs.
I stedet inviterede hun folk til at synge i det fri, hvor man kunne møde op i
familiegrupper af 10 og holde 2 m. afstand med medbragte klapstole, tæpper og picnickurv.
Med blot 25 sanghæfter under armen og en uvished om fremmøde, oplevede hun den allerførste aften
en kæmpe opbakning med 170 deltagere og så rullede “snebolden”..
Det blev starten på en årlig tradition.
I 2020 besøgte hun blot 3 byer. I 2021 13 byer, i 2022
var 37 byer med, i 2023 var hele 43 byer med og nu tager hun for 5. år rundt på fællessang turné.
Deltagerfremmødet er ligeså vokset fra de ellers flotte 170 fremødte tilbage i 2019 til i 2024 hvor hun optræder
både til private fester, firma arrangementer me også offentligt fællessangkoncerter på op til 2500 – 3000
deltagere.
Det der skiller dette fællessang ud fra andre, er Tinas væsen. For hende handler det om, at få folk
til at grine og have det sjovt og ikke, at man skal være den bedste sanger, men have FOKUS PÅ FÆLLESSKABET i at synge, så alle har lyst til at være med.
Kendetegnes ved at krydre fællessangen med;
- sjove udfordringer undervejs i sangen
- kvinder og mænd synger imod hinanden
- både synge, klappe, op og stå m.m.
- vestjysk humor og dialekt
- erfaren musiker med
- små sjove historier/anekdoter
- bl.a. solo & fællessang, en alsidig oplevelse
“ Hun giver så meget af sig selv, at man ikke kan undgå at blive smittet af det gode humør og det er helt tydeligt at hun har et
helt naturligt flair for at underholde.”