Slet 1800-tallet – og form fremtidens samfund

Vær med på en historisk baseret fremtidsworkshop på Nørre Vosborg og giv dit bidrag til at forme fremtidens samfund. Vi har brug for alle at tænke med.

Demokratiet, grundloven, folkeskolen, ytringsfriheden, pressefriheden, folkebibliotekerne, offentlige museer, folkekirken, højskolerne, ’danskheden’, den nationale sangskat – med MEGET MERE. Alt det voksede frem i løbet af 1800-tallet, og en af dem, der i særdeleshed var med til at påvirke udviklingen, var N.F.S. Grundtvig.

Men hvordan ville Danmark se ud uden 1800-tallet? Hvorfor er netop dette århundrede præget af så mange initiativer, der har givet form til vores nutidige samfund? Hvordan var det mon at være dem, der endnu ikke havde set alle ideerne blive til virkelighed? Og hvordan kan vi i dag tale om initiativer, der skaber samfundsforandring?

Være med når vi bruger historien som afsæt til at diskutere forandringer i nutiden. Og form fremtidens samfund.

V / Rasmus Skovgaard Matthiesen, leder af Grundtvigs Skoletjeneste og Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet

Billetpris 100 dkr inkl. Kaffe/Te og kage.

Arrangementet er støttet af Nordea-fonden.

Foto Slet 1800-tallet m tekst bredformat[54] kopi
18/10/2023 19:00
Pris: 100 DKK + gebyr