Majoren, skoven, åen og nyoprettet våde enge

Gåtur Varighed 120 minutter

Søndag den 26. oktober kl. 10.30 vi mødes ved Porttårnet på Nørre Vosborg.

Gert Hingebjerg er pensioneret major og passioneret naturmand. Han vil på en skøn spadseretur i Nørre Vosborgs smukke natur fortælle om skoven, åen, vildtet og det nyoprettet våde enge. Han kender alle de bedste historier fra herregården og lokalområdet. Du vil bl.a. få historien om Postens hul og de blå porcelænsfisk.

Gert kender også Storeåen, som svinger sig smukt igennem landskabet, og vil fortælle om laksen og dens forhold i åen.

Derudover bliver turen krydret med anekdoter fra fortiden, nutiden og lidt om fremtiden.

Gert Hingebjerg er en dygtig lokal fortæller og formidler, og vi kan godt garantere, at turen er en fornøjelse for både store og små.

Ruten er godt 3 km lang og er ikke egnet for kørestolebrugere og gangbesværede.

En ny måde at nyde søndagen på!

663f5a5cfcd37c948a956727533518afb1c4b57a942a7561e75ebd951f127a9c504da8804cf1e84a09b5ffe2137db90b
26/10/2025 10:30
Pris: 107 DKK + gebyr