Månedens yogastund på Nørre Vosborg – Juni i Riddersalen

Hatha yoga på Nørre Vosborg – en søndagspraksis, der både giver ny energi og skaber ro.
Oplev yoga i de smukke, historiske omgivelser på Nørre Vosborg. Undervisningen består af langsomme hathaflows, hvor styrkende sekvenser, dybe stræk og afspændende passager flettes sammen i et nænsomt, sammenhængende forløb. Kroppen vækkes blidt, hvorefter de mere balancerende yogastillinger bygges op – og vi runder af med en rolig, guidet afspænding eller meditation.

Hver måned har sit eget tema, inspireret af årstiden, og undervisningen tilrettelægges, så alle kan være med – også selvom du er helt ny.

Juni – Nærvær, modtagelse og sommerlethed
Juni er lysets måned – tiden til at nyde, åbne op og modtage alt det som midsommer kan give os. Denne yogaseance inviterer dig til at åbne op og tage energien og letheden fra de lange lyse dage helt ind i kroppen, samtidig med at du skaber smidighed og styrke i kroppen. Vi bevæger os i et roligt, sanseligt flow og afslutter med en afspænding der forbinder os til naturen netop nu, så du går ud i sommeren med energi balance og glæde.

Underviser: Charlotte Rosenkilde
Med en yogauddannelse fra Bali underviser Charlotte med varme og nærvær og guider med tilpasninger og variationer, så alle får en tryg og meningsfuld praksis – uanset erfaring.

Praktisk information
Sted: Riddersalen, Nørre Vosborg
Hvornår: Kl. 9.30–11.00
Pris: 110,-
Medbring: Yogamåtte og evt. tæppe

Giv dig selv – eller en, du holder af – en særlig, kærlig stund med styrkende bevægelse og indre fordybelse i vores unikke omgivelser. Oplevelsen kan med fordel kombineres med den skønne søndagsbrunch i restauranten (brunch bookes separat).Træd ind i den magiske atmosfære på Nørre Vosborg og giv dig selv en pause fra hverdagen. 

Billetter kan købes via billetlinket eller i døren – så længe der ikke er udsolgt.

Yoga1
21/06/2026 9:30
Pris: 110 DKK + gebyr
Varighed: 90 minutter