Helt ekstraordinært har vi på Nørre Vosborg fået muligheden for at byde velkommen til Klubien og Danseorkestret.
Klubien er i Danmark i anledning af udgivelsen af Danseorkestrets nye album, som kommer på gaden 17. november, og så skal der være fest! Derfor er vi stolte over og glade for, at det elskede band netop har valgt Nørre Vosborg til et af de få og eksklusive koncerter, de spiller lige inden jul.
Fredag den 1. december 2023 kl. 20.00 skaber vi et brag af en fest med nye og ALLE de elskede sange, som vi kender og kan synge med på.
Vi tør godt love, at det bliver en magisk aften.
Koncert & middag
Inden koncerten har du mulighed for at nyde en lækker koncertmiddag i restauranten.
Eller tilkøb den ultimative forkælelse med et luksus ophold. Et luksus ophold inkluderer, koncertbillet, koncertmiddag, overnatning i et af vores smukke dobbeltværelser og luksus morgenmad inden du igen forlader Herregården Nørre Vosborg.
Baggrund:
Jørgen Klubien er stemmen bag nogle af Danmarks mest elskede hits som ‘Kom tilbage nu’,
‘Regndans’ ”Satellit”, ”Du & Mig”, ”Sidste Skrig” som alle kan synge med på. I 2024 er det 40 år
siden udgivelsen af den evigt aktuelle ”Regndans”.
Det store gennembrud kom i 1984 med Jørgen Klubien, Jacob Andersen og Rasmus Kærså og
sangen ”Regndans” som vandt “Årets John”. Første albumudgivelse ”Danseorkestret” udkom i
vinteren 1985, hvor ”Kom Tilbage Nu” blev et kæmpe hit med hjælp fra blandt andre den nye
radiostation The Voice, som spillede sangen flittigt. Efter en vild og utrolig travl sommer fuld af
skrigende fans og tætbelagte jobs (bla. Roskilde Festival), fulgte flere albums på både dansk og
engelsk og sangende blev nærmest kult på landets diskoteker i ’90’erne. I 1994 kom album nr. 4
med titlen “Jagten På Kærligheden” og sangen med samme titel som blev et stort hit.
Danseorkestret turnerede hele sommeren og spillede igen på alle landets festivaler. Ind i mellem
musikken og koncerterne passede Klubien sit tegnejob hos Disney, hvor han blandt andet var med
til at tegne på ”The Little Mermaid”, ” Løvernes Konge” og ”The Nightmare Before Christmas”. I
1993 flyttede Klubien til det nye PIXAR og var her med til at skabe historierne til ”Toy Story 2”,
”Monsters Inc”, ”A Bugs Life” og ”CARS”. I år 2000 udgav Danseorkestret album nr. 5; ”Spred
vingerne ud” med sangen ”Sidste Skrig” som stadig er populær. Orkestret turnerede igen med
jobs på sommerfestivalerne til glæde for de nu lidt ældre fans, hvor osse skrigene var blevet mere
beherskede. Det sidste album fra bandet kom i 2009 og hed ”Over Byen under himlen” hvor
sangene ”Bamboozled” og især ”Du og Mig” blev store hits som har overlevet og fundet vej til et
nyt, ungt publikum. Flere koncerter fulgte og bandet planlagde deres 7’ne album. Der blev
indspillet nye sange men forsinkelser og uenighed om udgivelserne forhalede projektet. I 2021 det
pludselige og alt for tidlige sørgelige tab af slagtøjslegenden Jacob Andersen.
Jørgen Klubien fortsætter herefter orkestret, nu under navnet Klubien & Danseorkestret. Klubien
synger alle de elskede hits live og med stor succes i sommeren 2022 på bl.a. i Musik i lejet i
Tisvilde, hvor publikum igen skrålede med på alle de kendte hits, nu i et stort
generationsfællesskab i alle aldre.
Musikken formår at samle alle som aldrig før og skaber stadig en kæmpemæssig fest på
livescenerne. Hyldestturen fortsætter i 2024, hvor du kan opleve Klubien som nyder stor respekt
som sanger med det fantastiske band som består af: Jørgen Klubien, vokal, Hannibal Gustafsson,
Guitar, Johannes Buhl Andresen, Keyboard (osse kendt fra The KutiMangoes), multiinstrumentalisten
Zacharias Celinder på bas og sang, Jon Grundtvig (eller Simon Wilmar) på
trommer og endelig den cubansk fødte solstråle Yohanier Ramon på percussion som på kærligste
vis tar de Andersen’ske danserytmer helt ud i danseskoerne så solen skinner og du umuligt kan stå
stille. Der er herudover lejlighedsvist hhv. blæsere og kor med på touren. Dette tilsammen med de
kendte hits giver Klubien & Danseorkestret en unik lyd, med masser af genkendelighed, der
appellerer til en bred vifte af koncert og festivalgæster.