Hold balancen – nyd livet
Livet er ikke en generalprøve med døden som premiere. Alligevel føles det indimellem som om vi bare ræser afsted i forsøget på at nå en eller anden mållinje og glemmer at nyde vejen derhen.
Inspireret af det har Karen-Marie Lillelund skrevet et nyt foredrag, som handler om at leve livet fuldt ud og sørge for at få lidt med af det hele: kærlighed, karriere, familie, sundhed, osv.
Der er ingen løftede pegefingre, kun underholdende inspiration og måske et venligt skub til både at leve og nyde livet, mens vi har det.
Karen Marie udtaler: Jeg er en heldig kartoffel
Født med et lyst sind og ind i en familie med overskud og tradition for både megen latter og historiefortælling.
Sådan er det ikke alle, der har det og det var den erkendelse, der for mere end 20 år siden satte skub i min foredragskarriere. For selvom man ikke er opdraget med historiefortælling, humor og overskud, så kan det læres. Og det gør livet så meget lettere, når man har den slags værktøjer med på rejsen.
Den tyske filosof Immanuel Kant skrev: “Som modvægt til livets mange sorger har himlen skænket mennesket tre gaver: Håbet, søvnen og latteren”
Søvnen overlader jeg trygt til folk selv, men håbet og latteren har jeg sat mig for at bibringe på så mange måder som muligt.
Som foredragsholder med humor som omdrejningspunkt, bliver jeg ofte spurgt, om jeg ikke er bange for at virke useriøs, overfladisk og måske ikke så begavet som de mere alvorlige typer på foredrags scenen. Og til det kan jeg heldigvis svare et højt og rungende nej.
Humor fungerer ikke uden dyb alvor og det er netop, fordi jeg tager både livet og mennesker meget alvorligt og har omsorg for dem, at jeg formidler det, jeg gør.
Så nej, jeg er ikke bange for at virke overfladisk og useriøs, for jeg ved:
Det kan godt være klogt, selvom det er sjovt.
Karen-Marie er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.
Med sin smittende livsglæde og lattermildhed og sin evne til at formidle den har hun igennem mere end 20 år bragt både ny viden, eftertanke og latter til sine tilhørere.
Mulige tilkøb:
KONCERTBILLET MED TILHØRNEDE LÆKKER MIDDAG
Middag fra Classique
En lækker koncertmiddag består af mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en “social dining” på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange – forretter, lunt samt ost og dessert.
Koncertmenu starter kl. 17.00
KONCERTBILLET, KONCERTMIDDAG SAMT OVERNATNING FOR 2 PERSONER
Du kan også vælge den “fulde pakke” og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer:
Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en “social dining” på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå.