Vi fejrer som altid Grundlovsdag på herregården – en eftermiddag med fællesskab, refleksion og stærke ord i smukke omgivelser.
I år er vi glade for at kunne byde velkommen til biskop Peter Skov-Jakobsen som årets hovedtaler. Siden 2009 har han været biskop over Københavns Stift og er kendt for sit engagerede blik på både samfundsforhold, litteratur og europæisk historie. Hans stemme er både eftertænksom og aktuel – og oplagt til en dag som denne.
Derudover er vi også glade for igen i år at kunne byde velkommen til elever fra Holstebro Friskole, som holder taler og bidrager med deres blik på demokrati og fællesskab set fra de unges perspektiv.
Grundlovsdagen afholdes i samarbejde mellem Holstebro Højskoleforening, Bøvling Valgmenighed, DGI Vestjylland, Holstebro Valgmenighed, Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle og Fonden Nørre Vosborg.
Tid: Kl. 14.00
Pris: Gratis deltagelse – bare mød op.
Kaffe og kage kan købes til 60 kr. – forudbestil og klik på knappen “Køb Billet”
Vi glæder os til en stemningsfuld eftermiddag på Nørre Vosborg.