Broderi i Riddersalen – Keltisk broderi – syning med Elin
Keltiske mønstre er finurlige knuder, hvor der hverken er begyndelse eller slutning. Mønstrene stammer helt tilbage til Vikingetiden og vi ser dem ofte som dekoration på runesten.
Elin arbejder ud fra gamle klassiske sy teknikker og giver dem nyt liv, så en næsten glemt kulturarv føres videre. Broderi har gennem mere end 300 år afspejlet menneskers liv, tid og kultur, og denne søndag i november får du lov til både at lære, skabe og falde til ro.
Elin vejleder i mønstre og teknikker, så både nybegyndere og erfarne kan være med.
Pris: 300 kr. inkl. kaffe, kage og materialer til prøvesyninger.
Der er mulighed for at tilkøbe forskellige kits.
Medbring almindeligt sygrej.
Max 20 deltagere.
Om Elin
Elin er uddannet fra Skals Håndarbejdsskole og har udgivet Broderier og nostalgier nr. 1 og nr. 2. Siden 2007 har hun drevet egen butik og kursusvirksomhed.