D. 7. september – kl. 19
Foredragsholder: Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby
Mange mennesker forbinder fuglesang med forår, glæde og liv. Men hvad betyder sangen egentlig for fuglene? Sangene indeholder information om art, identitet, alder, styrke og motivation, som modtageren kan afkode. Men sangene udbredes også i et kommunikationsnetværk med mange potentielle lyttere, og den måde sangene synges i forhold til syngende artsfæller indeholder også information om styrkeforhold. Al denne information bruges og udnyttes af både hunner i forbindelse med mage valg og hanner i forbindelse med territoriekampe, og har således påvirket udviklingen af sangene. Fuglesangen repræsenterer således avancerede kommunikationsformer, der alle kan påvirkes, hvis muligheden for at høre signalerne ændres som følge af menneskeskabt støj.
Foredraget bliver afholdt på Nørre Vosborg
Entre – 50 kr. + gebyr