Festmiddag på Nørre Vosborg og teater med sang og fortælling fra hele universet, som vi kender det fra Matador.
I forestillingen Fra Skjern til Varnæs inviterer vi jer indenfor i universet fra Matador – med sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius.
Vi har gjort klar til en aften med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af TV-seriens elskede karakterer. Nicolaj Cornelius rejser i forestillingen fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede. Forestillingen er fyldt med musikken fra TV-serien. Kom med til en aften, du kun kan gå glad hjem fra.
Aftenen starter med 3 retters skøn festmiddag – efterfulgt af forestillingen.
Kort sagt: En glad og musikalsk forestilling i selskab med de elskede figurer og personligheder fra Matador.