Igen i år holdes fortællefestival. Dette års tema er "Brydninger". Program forventes klar før sommerferien. Billetter vil kunne købes på Fortællefestival Vestjyllands hjemmeside .

Fortællefestival 2023 “Brydninger”

I weekenden 9.-10. september fortælles der for store og små (næsten) i alle rum på ”Borgen” og i laderne.

Der vil være gamle og nye historier, eventyr, skrøner, halve og hele sandheder serveret af levende mennesker for levende mennesker på den herregård, hvor folkemindesamleren Evald Tang Kristensen kom, hvor H.C. Andersen kom, og hvor Vestjyske Fortællespor siden 2006 har ført fortælletraditionen videre og fornyet den.

Kom og vær med i fællesskabet mellem fortællere og publikum. I Fortællekøkkenet kan du selv fortælle og få blommekage for det!

Ingen er for ung, ingen for gammel til at deltage.

Læs mere på http://www.vestjyske-fortaellespor.dk

Der er også muligt at købe billetter i indgangen ved Porttårnet – her kan du betale kontant eller med MobilePay.

I forbindelse med fortællefestivallen har du alle muligheder, for at forkæle dig selv og dine kære med et lækkert måltid mad. Forudbestilling er nødvendig på hotel@hotelvosborg.dk angiv “Fortællefestival”.

damen i 169
09/09/2023 11:00
Pris: 200 DKK + gebyr