Danish Guitar Camp – Koncert med Carlo Marchione

Solokoncert med den italienske mester-guitarist Carlo Marchione


Carlo Marchione, der har vundet syv store priser ved internationale konkurrencer, har været en
del af den førende gruppe af klassiske guitarister i de sidste 30 år. Han har optrådt som
sologuitarist, med orkestre og kammermusik-ensembler. I dag er han professor og giver jævnligt
masterclasses på forskellige europæiske konservatorier, ligesom han er en regelmæssig gæst
ved festivaler i hele Europa. For sit enestående bidrag til udviklingen af guitaren blev han i 2017
tildelt The Golden Guitar, en af de mest prestigefyldte internationale priser for didaktik.
Han modtog sin første guitarundervisning som 10-årig hos L. Cauzzo og senere hos L. Gallucci.
I 1976 kom han ind på det lokale Conservatorio Santa Cecilia i sin fødeby, hvor han bestod
optagelsesprøven med en 1. plads ud af 100 ansøgere. I løbet af sin karriere er han blevet
tildelt mange toppriser i internationale konkurrencer (Ancona 1979/80, “L. Legnani” Parma 1981,
“M. Giuliani” 1982, “Ville de Sablé” 1985, Gargnano 1989, “N. Paganini” 1991, “Città di Latina”
1992).
Marchione er en meget anerkendt underviser særligt inden for analyse af guitarmusik, og han
underviser i øjeblikket på konservatoriet i Maastricht (Holland), Pôle Supérieur d’enseignements
artistiques i Lille (Frankrig), Musikakademiet “Civica Scuola delle Arti” i Rom (Italien),
Conservatori Superior de Música de les Illes Balears på Mallorca (Spanien) samt Scuola di
Specializzazione post laurea in Beni Musicali i Torino (Italien).


Koncerten præsenteres af Danish Guitar Camp 2024. Læs mere på www.danishguitarcamp.dk.

Studerende får 20 % rabat på billetten.

carlo-marchione
05/08/2024 20:00
Pris: 150 DKK + gebyr