Danish Guitar Camp 2026 – Kammermusik med guitar

Niklas Johansen (guitar) & Alena Walentin (fløjte) / Jakob Bangsø (guitar) & Jakob Kullberg (cello)

Traditionen tro kan publikum på Nørre Vosborg opleve de to prisvindende danske guitarister Niklas Johansen og Jakob Bangsø ved en dobbeltkoncert under den årlige Danish Guitar Camp. I år udvides koncerten imidlertid til en særlig kammermusikalsk aften, når de to kunstneriske ledere inviterer to af deres nære samarbejdspartnere med på scenen: fløjtenisten Alena Walentin og cellisten Jakob Kullberg.

Duo Walentin/Johansen præsenterer to af de mest centrale værker for guitar og fløjte – Tangoens historie af argentineren Astor Piazzolla og Sonatina af italieneren Mario Castelnuovo-Tedesco – samt Claudia Monteros Suite de los Buenos Aires, som duoen for nylig har indspillet på deres nye album Skyscraper Soup for pladeselskabet Naxos.

Efter pausen præsenterer duoen Kullberg & Bangsø et udvalg af deres alsidige repertoire. Her høres musik af Robert Schumann (Adagio & Allegro i deres eget arrangement for cello og guitar), britiske Nick Martin (Five Teares) samt værker af den norske komponist Eivind Buene. Med afsæt i romantikkens klangverden transformerer Buene tyske Lieder til en singer/songwriter-inspireret form, hvor de to musikere også anvender deres egne sangstemmer som et ekstra udtryksmiddel.

Koncerten præsenteres af Danish Guitar Camp 2026.

Læs mere på www.danishguitarcamp.dk.

Riddersalen

Varighed: 2 x 40 minutter med pause

Pris: 150 DKK + gebyr (stud. 120 DKK)

Der er mulighed for at tilkøbe koncertmiddag i forbindelse med den enkelte koncert. Pris inkl. koncertbillet: 475 DKK




30_6 Duo Walentin_Johansen + Kullberg & Bangsø
30/06/2026 20:00
Pris: 150 DKK + gebyr
Varighed: 120 minutter