Nyt fra Nørre Vosborg

Informationer i forbindelse med Coronavirus/Covid-19

(Opdateret d. 06.04.2020)

Kære alle gæster,

På Nørre Vosborg grønnes træerne, fuglene synger og solen skinner. Det er snart Påske. Herregården burde stå smukt pyntet og summe af liv, men her er tomt og stille.

Coronavirus/Covid-19 er en helt ny og uvant situation for os alle og vi er meget berørt af situationen.
Vi har derfor valgt at lukke herregårdshjemmet ned og alle medarbejder samt frivillige er sendt hjem.

Vi gør vores absolut bedste for løbende at informere gæster, samarbejdspartnere og venner. Vi beder om jeres tålmodighed og forståelse, for det hele tager tid.

Vi kontakter alle, der har købt billet til et af vores arrangementer direkte på mail, da alle arrangementer i lukkeperioden, bliver flyttet til en ny dato. På den måde sikrer vi, at du alligevel kan opleve det arrangement, du har glædet dig til.

Vi håber i vil støtte op om os og komme på den nye dato.  Eller at i vil bytte jeres billet til et gavekort til en valgfri koncert i fremtiden, frem for at refundere. Det betyder alverden for os!

Mange tak for jeres forståelse!

Har du nogle spørgsmål i forhold til dette, eller andet, så tøv endelig ikke med at ringe eller skrive direkte til direktør Helle Sigh.

M:52174944
Email: hs@nrvosborg.dk

Hold jer løbende opdateret på vores flyttede arrangementer lige her. 

Pas godt på jer selv og hinanden til vi ses igen!