27. april 2019 kl. 20.00

Sebastian – Solo

En stemningsfuld aften med hele danmarks trubadur!

Sebastian er én af Danmarks helt store kunstnere. En kunster, der har noget at sige til både unge og ældre. Fra dem der lærte Sebastian at kende med Den Store Flugt og hans perlerække af albums op gennem 70erne og ind i 80erne, over den lange musicalperiode med Ronja Røver datter, Hodja Fra Pjort og mange flere, til dem der i Toppen Af Poppen på TV2 i 2015 opdagede eller genopdagede Sebastian og en række af hans store sange fx. Rose, Måske Ku Vi og Stille Før Storm, sunget af yngre stjerner som Isam B, Shaka Loveless og Stine Bramsen.

Så alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen og gavmildt diverterer sit publikum med et udsøgt rids af sange fra det sidste halve århundrede.