Hvorfor ikke tilbringe ugens sidste dag sammen med to af de bedste ting, der findes her i verden? Godt selskab og rigtig god mad. Dét er tanken bag vores søndagsfrokost på Nørre Vosborg.
Måltidet har fået hovedrollen og danner på den måde rammen omkring det sociale samvær og er med til at skabe den gode og hyggelige søndagsstemning. Sæt jer til rette og nyd de mange indtryk i form af god stemning, summende stemmer, herlige dufte og smukke anretninger, som i en lind strøm kommer frem til bordet, I sidder ved.
Konceptet hedder sharefood, så alle omkring bordet spiser det samme og kan lade fadene passere rundt, så alle får smagt lidt af det hele. På den måde kommer I hinanden ved når I skal række fadene rundt eller vende sig til sidemanden for at hjælpe med at servere.