Påskeferie på nørre vosborg

Med eksklusiv påskeoverraskelse på værelset

I landskabet bag Nissum Fjord, der skærmer fastlandet fra Vesterhavets buldrende kræfter, hersker en ro og et tempo helt anderledes end andre steder på det danske landkort. Her findes nemlig Nørre Vosborg – ægte dansk herregårdsidyl med alt, der hører sig til. Her lever 700 års historie, gamle sagn og spøgelseshistorier i de hvidkalkede vægge. Og her får I eksklusiv, moderne luksus, der gør herregårdsferien yderst komfortabel, uden unødvendige dikkedarer og frem for alt i pagt med fortællingen og de unikke naturrammer, der er lige betagende hele året rundt, men specielt her i forårsmånederne. En stemning, der kan og skal mærkes.

Nørre Vosborg er stedet hvor batterierne lades op og  hvor du spiser usædvanligt godt. For Nørre Vosborgs køkken bruger fiskene fra Thorsminde og urterne fra Thys barske natur, før de vender blikket andre steder hen end mod det lokale. Naturen er også inspirationskilden, når det gælder lidt motion: Prøv en vandretur omkring voldgraven og ud på herregårdens enorme jorder mod Storåen og Ulfborg Plantage – eller en længere tur ud til den lillebitte Kytterup Havn, hvor tiden gik i stå for længe siden. 

Vi tilbyder i hele påsken overnatning til vores bedste pris inklusiv gratis morgenmad og en skøn påskeoverraskelse, der venter på værelset ved ankomst. 

Påskeophold er gældende fra 31. marts – 10. april.

eksklusiv påskegave

Som noget helt særligt står der en lille eksklusiv pakke på dit værelse med overraskelse fra konditoren.

Gratis morgenmad

Start dagen med vores økologiske og roste morgenmadsbuffet, som du får med gratis ved at booke online.

Den bedste pris

Vi tilbyder skarpe påskepriser. Skulle du mod forventning finde en billigere pris andetsteds, matcher vi den naturligvis.

Påskefrokost på restaurant classique

En gastronomisk påske du vil huske

Påsken er noget ganske særligt på Nørre Vosborg, og en tradition som vi og mange gæster holder meget af. Tag hele familien med ud på herregården og nyd en gåtur i den smukke natur inden jeres frokost.

Vores påskefrokost er naturligvis med klassiske påskeretter, lavet fra bunden og af de bedste råvarer. Hele menuen serveres som en lille buffet på jeres eget bord, kun for jer og gæsterne i jeres selskab. I kan se frem til både kolde, lune og søde retter af højeste kvalitet til en pris á 295,- pr. person.

Påskefrokosten kan bestilles til fra 6. – 10. april fra kl. 12.00 – 15.00. 

Husk at booke bord forud for dit ophold, da der er stor travlhed i restauranten.

DET KOLDE

  • Hønsesalat med svampe, cornichons, kapers og bacon
  • Marineret hvide sild med karrysalat, kapers, rødløg og peberrod
  • Koldrøget laks med peberrodsfløde, radiser og dildolie
  • Fladbrød med røget lam og friskost creme
  • Smilende æg med håndpillede rejer og klassisk mayonnaise
  • Hjertesalat med mormor dressing – gammelknas og ristede valnødder

DET LUNE

  • Lam i dildsauce med rejer
  • Tarteletter med høns i asparges
  • Rødspættefilet paneret i pankorasp, med remoulade og citron
  • Frikadeller og kold kartoffelsalat 
  • Lun leverpostej med hjemmesyltede agurker

DET SØDE

  • ”Citronmåne”
  • Unika oste fra Arla med sødt og sprødt
Tidligere
Næste

Oplevelser på herregården

Eget museum og fantastiske naturomgivelser

Nørre Vosborg gemmer på 700 års historie, så har du lyst til at gå på opdagelse i denne historie kan du gå på opdagelse på egen hånd eller booke en guidet rundvisning. I påsken har Nørre Vosborg Fonden naturligvis også en udstilling, der endnu er under udformning, men du kan godt glæde dig. 

Derudover har vi vores mange skønne naturstier, så pak endelig vandrestøvlerne med og tag på foråroplevelse. 

Nedenfor kan du se de naturoplevelser vi anbefaler i nærheden.

Gourmet på herregården

Forkæl dig selv på anmelderroste N.V. Tastings

N.V. Tasting er Nørre Vosborgs intime gourmetrestaurant. En oplevelse du skal unde dig selv, hvis du har en kærlighed til gastronomi, detaljer og sanseoplevelser.

De evigt skiftende omgivelser omkring den 700 år gamle herregård er vigtige elementer, når vi skaber nyfortolkende madoplevelser. Med afsæt i klassisk håndværk og herregårdens historie, udvikler køkkenet eksperimenterende og helt unikke smagssammensætninger, som fæstner sig i erindringen. 

 

Husk at booke bord forud for dit ophold, da der er stor travlhed i restauranten.

Tidligere
Næste
Tidligere
Næste

Gratis Morgenmad til dit ophold

Nyd vores populære Go'morgen Brunch

Vores morgenmad kan lige dét ekstra. Du kan se frem til en lang række af hjemmelavede, lokale og økologiske specialiteter. Glæd dig til at smage økologisk skyr med hjemmelavet hindbær- og tranebærsirup, økologiske brunchstykker fra Mette Munk, kvalitetsoste fra Arla Unika, forskellige pålægsdelikatesser, hjemmelavet ingefær- og citronshot, økologisk Fairtrade kaffe og meget mere. 

Booker du direkte her på siden, får du morgenmaden med gratis.

vi glæder os til at give dig en ekstraordinær & mindeværdig påske