5. november kl. 10.00 & Kl. 12.00

Operakarrusellen – UDSOLGT

Et tilbud til alle skoler i Holstebro Kommune

Det nye operamuseum slår dørene op! Den excentriske museumsdirektør Giorgio er stolt for museet har det hele; fra Monteverdi til Carl Nielsen, fra det dybe D til det højre C! Fra “JEG EEEEELSKER DIG” til “JEG DØØØØR”. Direktøren svinger sin magiske taktstok over de fire ufrivillige besøgende og lukker dem inde på museet. Hvordan skal de nogensinde blive befriet?

”Operakarrusellen” er en fortælling om operaens historie og væsen. Med operafortællingen føres publikum af fem sangere og en pianist igennem et operarepertoire, der strækker sig fra den tidlige barokopera, over den wienerklassiske til den moderne opera. Igennem musikken stifter publikum bekendtskab med opera, samtidigt med at de, takket være den iboende sammenkædende fortælling, underholdes, fastholdes og indføres i musikhistorien.

På under en times action- og musikfyldt forestilling bliver operaens karakter præsenteret.
Alt sammen med et glimt i øjet, skæv humor og med et ensemble bestående af unge talentfulde ildsjæle!

Thomas Michelsen, Politiken:
”Operakarrusellen er en sjov, begavet og musikalsk introduktion til opera for børn.”

Peter Johannes Erichsen, Weekendavisen:
”Operakarrusellen? Ingen leflen, højt humør, ubrudt eventyrstemning. Konceptet er udtænkt af Pia Rosenbaum, der har omsat Stefan Mobergs manuskript til dansk iderigdom og selv stået for den filigranfine instruktion.”

 

Idé og instruktion: Pia Rosenbaum
Scenografi: Nina Schiøttz
Medvirkende: Lars Oluf Larsen, Sidsel Aja Eriksen, Sibylle Glosted,
Jonathan Koppel og Leif Jone Ølberg
Pianist: Irene Hasager