10. november 2019 kl. 15.00

Michael & Mathilde Falch

To generationer af Falch familien på turné for første gang!

De har tidligere gjort det for velgørenhed, og mange har efterspurgt det – til efteråret 2019 bliver det så en realitet: To generationer Falch med hver sin både barske og opløftende historie drager på en fælles akustisk duo-turné til en stribe af de mest velegnede kirkerum i landet.

Nu sigter Mathilde og Michael Falch mod en kirketur, hvor de optræder sammen og er fælles om at dele ud af hinandens sangkatalog. I kirkerne vil man kunne forvente, at de begge vil finde særligt rum til at synge sig ind i de både smertelige og livsbekræftende sange, de to Falch’ere, trods deres forskellighed, har med sig på deres livsrejser.

Koncerten arrangeres af Nørre Vosborg i samarbejde med Ulfborg Menighedsråd. Koncerten finder sted i Ulfborg Kirke.