Thise Mejeri

Nørre Vosborg Local Food Partner
Thise Mejeri logo

Drømmen om en bedre verden

Kompromisløs økologisk kvalitet.

Da syv idealistiske økologiske landmænd i 1988 satte sig rundt om et bord en sen aften i Nordvestjylland, havde de ikke forestillet sig, at det mejeri, de var i gang med at starte, ville blive Danmarks næststørste. Thise Mejeri bygger på syv landmandfamiliers naive drøm om at drive landbrug på en helt anden måde, end man gjorde dengang – og på egne præmisser. Landmændene var passionerede pionérer, der drømte om en bedre verden.

Mange troede ikke, Thise Mejeri ville overleve. Men landmændene mødte modstanden med deres idealistiske, vestjyske stædighed. I dag er Thise en stor virksomhed, men stadig lille – ejerne og de mange andelshavere driver nemlig stadig mejeri og landbrug med hjertet. I dag producerer Thise Mejeri økologiske mejeriprodukter af fineste kvalitet – til hele Danmark og resten af verden.

Thise Mejeri vidste helt fra begyndelsen, at eneste chance for at overleve var produktudvikling – virksomhedens succes skulle bindes op på varer, som forbrugerne ikke kunne finde andre steder – og som de oven i købet ikke vidste, de havde brug for. Som det første mejeri i Danmark lancerede Thise Jerseymælk og Minimælken i 2001, klassikeren Vesterhavsosten kom til i 2008 – en ost der startede sin karriere som et lille nicheprodukt, men har udviklet sig til at blive Thises suverænt største ostevariant. Thise Mejeri lever af at lancere økologiske nyheder med lokal forankring.

En af de seneste nyheder er Græsmælk produceret af én enkelt landmand i Himmerland ud fra en helt ny landbrugspraksis. Køerne, der producerer græsmælk, æder kun græs, græsmarksprodukter og urter fra marken. Ingen majs, korn, sojabønner eller andet, som koens fordøjelsessystem ikke er indrettet til at fordøje. Græsmælk er et godt eksempel på, at Thises stædighed og pionérånd. Nytænkningen og villigheden til at gøre dét, andre ikke tør, er stadig en del af Thises dna.

Thise Mejeri leverer blandt andet skyr, yoghurt og Vesterhavsost til Nørre Vosborgs store søndagsgourmetbrunch.

Vi serverer brunchen hver søndag fra kl. 11.30 til 13.30.

299 kr. per person | Børn op til 12 år halv pris

Book her