Klosterhedens Vildt

Nørre Vosborg Local Food Partner
Klosterhedens Vildt logo

Danmarks bedste råvare

Krondyr har mere smag og mindre fedt.

Charlotte Reenberg, leder af Klosterhedens Vildt i Bækmarksbro syd for Lemvig, tager gerne store ord i brug, når hun skal præsentere virksomhedens primære ingrediens: Krondyret er den danske kødvariant med den højeste dyrevelfærd, bedste smag og bedste sundhed. Det er simpelthen en af Danmarks bedste råvarer, vurderer Charlotte Reenberg.

Og det er der ganske enkle årsager til. Dyrene går helt frit og naturligt i de danske skove og de spiser naturens grønt – de bliver ikke fodret med masseproduceret foder. Det giver en helt særlig muskulatur i kødet, langt mere smag og mere fedtfattigt og proteinrigt kød end traditionelt opdrættede dyr giver.

Klosterhedens Vildt nytårsmenu
Klosterhedens Vildt kronhjort

Ren smag

Ejendommen Nr. Holmgaard huser både produktion, lager, webshop og gårdbutikken, der er åben hver torsdag. Til Nørre Vosborgs store søndagsbrunch leverer Klosterhedens Vildt krondyr-brunchpølser med ramsløg, røget fasanbryst og røget krondyrkølle. Klosterhedens Vildt producerer deres varer med stor respekt for vildtet. Derfor overdøver de heller ikke smagen med alle mulige krydderier – man skal kunne smage den rene vare, for den er så unik.

Bæredygtigt kød

Knap 35 leverandører – blandt andet Naturstyrelsen, private godser og jagtvæsener – leverer vildt fra bæredygtige jagter i det meste af Jylland. Det vil sige, at der ikke er blevet drevet rovdrift på dyrene, men at de er skudt som en del af vildtplejen – vildt fra Klosterhedens Vildt er en fødevare skabt i balance med naturen. Det er fx kronvildt, sika, dåvildt og råvildt, fasaner og gråænder, som Klosterhedens Vildt aftager fra de mange jægere i Jylland.

Fersk kød, røgvarer, leverpostej, pølser og meget mere kan købes på Klosterhedens Vildts hjemmeside.

Vi serverer brunchen hver søndag fra kl. 11.30 til 13.30.

249 kr. per person | Børn op til 12 år halv pris

Book her