Kulturens dag 2021

Kongelig Sommerballet – UDSOLGT

13. juni 2021 Kl. 16.00

Kongelig sommerballet er et GRATIS tilbud til alle, der har lyst til at se dansere fra Den Kongelige Ballet opføre et potpourri af storslåede balletoplevelser, der ellers normalt kun kan opleves på Gamle Scene i København. Kongelig sommerballet foregår i det fri. Scenen bygges op i løbet af dagen i de smukke lokale naturomgivelser. Tag et tæppe under armen og kom i god tid. 

Med Den Kongelige Ballet på sommerturné i 9 danske byer kan man opleve ballet i verdensklasse med solodansere og solister fra Det Kongelige Teater.

I selskab med Den Kongelige Ballet får man en unik og uforglemmelig sommeroplevelse, som blandt andet indeholder en forsmag på den kommende sæsons forestillinger.

I tilfælde af regnvejr håber vi altid på opklaring og aflyser derfor først i sidste øjeblik inden forestillingsstart.

Program

  • Pas de deux fra Diamanter | Caroline Baldwin og Andreas Kaas
  • Pas de deux fra Blixen (Clair de Lune) | Astrid Elbo og Ryan Tomash
  • Sort svane pas de deux | Wilma Giglio og Marcin Kupiñski
  • Angel pas de deux fra Mahlers 3. symfoni | Silvia Selvini og Liam Redhead
  • Blomsterfesten i Genzano, pas de deux | Emma Riis-Kofoed og Guilherme de Menezes
  • That’s Life fra Come Fly Away | Holly Dorger og Gregory Dean
  • Coppelia pas de deux | Ida Praetorius og Alexander Bozinoff
  • Pas de six, pas de deux og tarantel fra Napoli | Stephanie Chen Gundorph, Jonathan Chmelensky, Caroline Baldwin, Holly Dorger, Astrid Elbo, Wilma Giglio, Ida Praetorius, Emma Riis-Kofoed, Silvia Selvini, Alexander Bozinoff, Liam Redhead, Gregory Dean, Andreas Kaas, Marcin Kupiñski, Guilherme de Menezes og Ryan Tomash

Se hele programmet her: Sommerballet_2021_Program_SCR

Levendegørelse og dramatiseret fortælling

Publikum kan opleve Nørre Vosborgs gæster, elegante officerer og deres fruer. Aktørerne laver små optrin og interagere med gæsterne i og omkring hovedbygningen. Der opstår uenighed mellem to officerer, der udløser en duel, hvor modstanderen skal aflives med stil og elegance. Publikum møder elegante fruer, der promenerer i gården/haven, eller pusler i gemakkerne. Der spilles på humoren når aktørerne interagere med gæsterne og inddrage dem i spillet.

Information

Fra kl. 10.00-14.00

Pris: GRATIS

Æresduellen

I forbindelse med duellerne fortæller vi om æresduellerne blandt adel og officerer, i en tid, hvor æren var vigtigere end livet. Med afsæt i kendte dueller viser vi forskellige typer duelvåben. Duellerne udkæmpes ad hoc, hvor det passer ind i dagens program og hvor der er mange gæster. Formidling på dansk, engelsk og tysk.

Viftens hemmelige sprog

Viftens hemmelige sprog er en populær familieworkshop, hvor deltagerne selv prøver at lave deres egne vifter. En af officerernes fruer fortæller også den tid, hvor herregårdens fruer og frøkener brugte viften til at sende hemmelige beskeder til hinanden, eller måske til en hemmelig beundrer.

Information

Pris:
GRATIS

Køb af mad og drikke: 
Grundet corona-restriktioner arbejdes der på tilladelse til at sælge mad og drikke.
Information herom tilgår på mail.

Herregården bliver levende

Fra kl. 10.00-14.00

Kom på Nørre Vosborg og oplev et sen 1700-tals miljø med ”fine gæster” på Nørre Vosborg med improviserede optrin.

Et par engelske søofficerer med fruer fra det engelske gesandtskab i København, er på rejse ved den jyske vestkyst og under vejs gør de ophold hos Niels Kjær Tang på Nørre Vosborg.

Hvad kan publukum opleve?
  • Fægteskole for alle fra 7 år til 107 år i Borggården.
  • Dueller og optrin i og omkring Borggården.
  • Våbendisplay i Borggården, hvor en fægter fortæller og lader gæsterne prøve kårder og sabler.
  • Vifteworkshop for hele familien.
  • Udklædte aktører skaber stemning i området omkring hovedbygningen, eller hvor der er behov.
  • Aktørerne vil interagere med gæsterne og være i rollen, når de er i området.
Fægteskole

Fægteskolen er en publikumsvenlig og corona-sikker aktivitet, der er en kombination af formidling og prøv-selv-øvelser, hvor fægtelæren fører gæsterne sikkert igennem fægtetræning.Det er en aktivitet for alle fra 7 til 107 år og vi kan afvikle fægteskolen på dansk, engelsk og tysk.