23. juli 2020 kl. 20.00

Gys og grumme fortællinger i borggården

Ingen steder er aftenerne så særlige som på herregården Nørre Vosborg. Stilhed, ro og liflig duft fra de gamle lindetræer fylder luften, og når lyset svinder, tændes millioner af stjerner.

Der er lagt op til en uhyggelig aften i Nørre Vosborgs borggård med grusomme historier om mord og spøgelser.

Kom og hør, hvordan Gyldenstjernes genfærd blev manet i jorden, og hvorfor Lange Margrethe blev sat i fangehullet på Nørre Vosborg.

Der vil være mulighed for at købe et glas vin og en sodavand, hvis du har brug for noget at styrke dig på.