23. marts 2021

Foredrag med Sara Omar

Kom og mød Danmarks modigste forfatter, Sara Omar, når hun fortæller rektor Søren Christensen, Thisted Gymnasium, om ’Skyggedanseren’, og om hvilke konsekvenser det har at skrive en bog om kvindeundertrykkelse i Islam.

Sara Omar har skrevet en efterfølger til den anmelderroste roman ’Dødevaskeren’, som vandt
’Læsernes bogpris’ i 2018.
Det er romanen ’Skyggedanseren’, som handler om den udsatte pige
Frmesk’s ensomme og indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et
nyt liv langt mod nord.

Sara Omar er dansk-kurdisk. Hun har boet i Danmark siden 2001. Hun er født og opvokset i
Kurdistan, men måtte flygte derfra i slutningen af 1990’erne på grund af krig.