Se magien på Nørre Vosborg med dine egne øjne

Det perfekte ‘Herregårdsbryllup’

Der er noget særligt over et bryllup på en smuk dansk herregård. Derfor er Nørre Vosborg også populært blandt brudepar fra hele Danmark. Med Nørre Vosborgs historiske stil og moderne indrettede hotel, de smukke grønne områder og vores højt anerkendte køkken, kan vi skabe det perfekte og unikke herregårdsbryllup. Familien der står bag Hotel Nørre Vosborg har arrangeret bryllupper i mere end 30 år. Vores lange erfaring overlader jer i trygge hænder og betyder, at vi ved hvordan vi kan skræddersy et helt særligt bryllup til netop jer.

Lad mig hjælpe jer videre

Vi der til dagligt er på Nørre Vosborg ved at stedet har nogle af de mest romantiske rammer til bryllupper og bryllupsfester. Vi har herregårdens smukke omgivelser at boltre os i, de elegante festlokaler, nye hotelværelser og vores anerkendte køkken.

Men tag ikke mit ord for det. Kom og se det med jeres egne øjne. Udfyld formularen her. Så hjælper jeg jer med alle jeres spørgsmål og viser gerne meget gerne Nørre Vosborg frem – helt uforpligtende.

Du er naturligvis også meget velkommen til at ringe til os og høre nærmere.

De bedste hilsner
Janni Brunsborg
Bryllupskoordinator

Book et møde eller samtale

Udendørs vielse

Herregården har nogle helt unikke steder til jeres vielse. Her kan I blive viet under åben himmel eller under en pavillion. Og på Nørre Vosborg finder man alverdens små kringelkroge og hjørner – og også det perfekte sted til jeres bryllupsbillede og reception. Vi har gode løsninger til vielser i det fri – og solen skinner (næsten) altid på Nørre Vosborg.

Anerkendt køkken

Vores køkken rækker pander, potter og piskeris langt ud i den vestjyske muld og det brusende Vesterhav for at finde råvarerne til vores anerkendte serveringer og retter. Vi sørger for, at hele oplevelsen er komplet. Også den I får på tallerken og i vinglasset. Lad dig inspirere i vores brochure, og fortæl os om jeres gastronomiske ønsker og drømme.

Moderne hotel

Nørre Vosborg er en historisk perle, men er ikke et gammeldags hotel. Her matcher vi historiens vingesus med moderne faciliteter i nænsomt renoveret, skandinavisk stil. Bryllupsnatten er jeres i vores bedste suite, og jeres gæster kan nyde roen og de smukke, veludrustede værelser, når festen er slut. Om morgen kan I samles om vores berømte morgenmadsbuffet.

Tryghed i stor erfaring

Hotel Nørre Vosborg bliver drevet af Familien Bühlmann, med mere end 30 års erfaring med at holde smukke, personlige bryllupper. Det er en stor hjælp, fordi der er rigtigt mange detaljer, der skal på plads, inden I er klar til at danse bryllupsvalsen. Vores personale er dedikerede til jeres oplevelse, og kan trække på mange års viden i Familen Bühlmann.