6. oktober brunch 11.00-12.30 og koncert 13.00-14.00

Brunch og jazzkoncert med Anders Bergcrantz Quintet

Udsøgte specialiteter fra det vestjyske spisekammer efterfulgt af sublim jazz med den nordiske Anders Bergcrantz Quintet

Trompetisten Anders Bergcrantz er, af indtil flere jazzmedier blevet udråbt til den bedste jazztrompetist. Hans expressive udtryk emmer af intensitet, samtidig med at han har en sjælden lyrisk side. Bergcrantz Quintet omgiver sig med 4 af den nordiske scenes mest interessante jazzmusikere. Robert Nordmark hører til den absolutte elite af svenske saxofonister, men høres kun sjældent i Danmark. Det rådes der nu bod på. Rytmegruppen som runder denne kvintet er en af mest sammenspillede trioer. De har spillet over 300 koncerter, og har turneret over det meste af verden med jazzikoner, som David Liebman, Tim Hagans og Jerry Bergonzi.

Medvirkende: Anders Bergcrantz – trompet (S), Anders Mogensen – trommer  (DK), Robert Nordmark – sax (S), Carl Winther – piano (DK) , Johnny Åman – bas (SF)