28. – 30. juni 2019

En klasse for sig – Kammermusik festival

Tre dage med unikke oplevelser af højeste kvalitet i det nordvestjyske.

Traditionen tro, slår Nørre Vosborg igen dørene op til Kammermusikfestival 2019 i samarbejde med Ensemble Midtvest. Som altid er det Ensemblet, der tegner festivalens kunstneriske indhold og præsenterer publikum for den absolut bedste kammermusik, krydret med spændende, udefrakommende, internationale gæster.

I forbindelse med dette års Kammermusikfestival har vi sammensat en oplevelsespakke – tre dage med fyldt med det musik og unikke oplevelser i det nordvestjyske, som du ikke vil gå glip af.

Oplev et stort udvalg af festivalens koncerter og herregårdens historie, besøg Strandingsmuseet i Thorsminde og få en særlig fortælling, nyd smuk keramik i hjemmet hos en af områdets dygtige keramikere og mærk kunsten i Holstebro på vandring med en af byens passionerede museumsdirektører. Alt dette krydres med masser af skønne madoplevelser, hvori de gode lokale vestjyske råvarer indgår og dejlig overnatning i herregårdens smukke ramme.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Læs mere