Forårsbryllup på Nørre Vosborg

nørre vosborg bryllup forår fotograf ole mortensen
Forårsblomster, lune dage og lærkens sang kaster magi over jeres forårsbryllup på Nørre Vosborg.

Foråret lokker med lune og lyse dage – findes der noget bedre tidspunkt at gifte sig på? Jeres forårsbryllup springer ud med forårets smukke blomster og grene i fine pastelfarver.

Tulipaner, kirsebærblomster, anemoner og violer – naturen vrimler med forårsbebudere, som gør jeres bryllup smukt og stemningsfuldt. Bland gerne farverne fx lyseblå, rosa, lysegul, mintgrøn og lyslilla – så bliver det næsten ikke mere romantisk.

Faciliteter på Nørre Vosborg

Nørre Vosborg har smukke lokaler til jeres forårsbryllup. Holder I et lille intimt bryllup med kun de allernærmeste, eller inviterer I hele familien og alle vennerne? Vi har små, stemningsfulde stuer til den lille fest og store, hyggelige festlokaler med plads til alle.

Skal I bruge av-udstyr til at vise film eller lignende på, mikrofoner til taler eller sange har vi naturligvis også det. Har I andre ønsker, finder vi altid en løsning til jer.

Vi kan pynte smukt op til jeres forårsbryllup med blomster, lys og servietter. Som prikken over i’et har Nørre Vosborg en smuk stjernehimmel med lys til Multisalen, som vi kan sætte op til jeres bryllup. Stjernehimmelen kaster et helt fantastisk, romantisk skær over jeres bryllupsfest.

I kan også selv pynte op. I må medbringe lige det service og pynt, I selv ønsker – lige fra tallerkener, glas, servietter, vaser, stager, guirlander etc. – vi kan dog ikke garantere, at I kan få adgang til lokalet før selve dagen for jeres bryllup.

Hent inspiration og book jeres fest

Download vores brochure om bryllupper, og bliv inspireret til jeres drømmebryllup på Nørre Vosborg.

Ring til os på 97 48 48 97, eller skriv til os og book tid til en hyggelig snak om jeres ønsker og de nyeste bryllupstendenser, så jeres fest kan blive helt speciel.

nørre vosborg bryllup forår fotograf ole mortensen

Eksempel på menu

med årstidens råvarer til forårsbryllup

–  Mousserende vin åbnet med sabel

–  Appetizer


Treretters sæsonmenu lavet med årstidens danske råvarer. Menuen sammensættes ud fra vores sæsonmenuer eller i samarbejde med jer efter jeres ønsker. Menuen tager udgangspunkt i Nørre Vosborgs menu A og kan for eksempel være:


–  Stenbiderrogn med rygeostcreme serveret på blinis med sprøde urter og syltede agurker.

–  Langtidsstegt modnet dansk ungkvægfilet med sprød kugle af risotto og sauce, selleripure, confiteret pastinak, pastinakchips, Vesterhavsost, pommes Anna og oksesauce.

–  Portvinsmarinerede æblekugler med saltet karamel, mørk chokolademousse og blåbærsorbet.

–  Husets vine ad libitum under middagen (vinmenu A).

–  Aftenkaffe med petit fours.

–  Bar med fri øl, vand og vin til kl. 02.00.

–  Natmad: Herregårdens tærter med salat og friskbagt brød.


Pris pr. person kr. 1.195,-

Når I holder jeres bryllup på Nørre Vosborg, reserverer vi naturligvis et værelse til jer uden beregning.

Fire gode grunde til at holde forårsbryllup

forårsblomster anemone
Blomsterne

I kan pynte op med de smukkeste, romantiske forårsblomster – og bruge dem i maden.

Perfekt timing

Ingen er trætte af bryllupper endnu, fordi I holder jeres forårsbryllup inden de traditionelle bryllupsmåneder i august og september.

pastel blomster kage
Farverne

Forår er lig med skønne pasteller, som I kan bruge til pynt, på tøjet og i fx den yndigste bryllupskage i rosa, lilla eller gul.

bryllupsrejse
Bryllupsrejsen

Efter en lang, kold vinter, kan I tage forskud på sommeren fejre kærligheden under varme himmelstrøg.

DIY til forårsbryllup

Når I holder jeres bryllup på Nørre Vosborg, har I selvfølgelig mulighed for at gøre jeres dag helt personlig og lige i jeres stil. Se et par eksempler på smukke og romantiske DIYs – og find mange flere på fx Pinterest og Instagram.

 

Lim silkepapir i pastelfarver omkring sylteglas og sæt bloklys eller fyrfadslys i dem.

Pres fine forårsblomster og lim dem på bordkort og sylteglas, som I sætter bloklys eller fyrfadslys i.

Lav smukke papirblomster til dekoration på bordet.

Inspiration

 

Foto credit | Fotograf Ole Mortensen | olemortensen.dk

Bryllup på Nørre Vosborg

Den bedste dag i jeres liv
bryllup sommer fotograf ole mortensen

Sommerbryllup

Sol og varme og kærlighed – glæd jer til et ægte sommerbryllup.

Se mere

nørre vosborg bryllup efterår fotograf ole mortensen

Efterårsbryllup

Naturens gyldne farver kaster glans over jeres eftersårsbryllup.

Se mere

vinterbryllup nørre vosborg

Vinterbryllup

Rustik hygge gør jeres vinterbryllup helt unikt.

Se mere

Hent inspiration og book jeres fest

Download vores brochure om bryllupper, og bliv inspireret til jeres drømmebryllup på Nørre Vosborg.

Ring til os på 97 48 48 97, eller skriv til os og book tid til en hyggelig snak om jeres ønsker og de nyeste bryllupstendenser, så jeres fest kan blive helt speciel.

nørre vosborg bryllup forår fotograf ole mortensen