4. april 2019 kl. 19.00

Anne villemoes – Livet på Kanten

En humoristisk aften i godt selskab med Anne Villemoes

Anne Villemoes sætter Danmark på kanten af tallerkenen, når hun med humoren som gaffel tager os med på en tur igennem madlandskabet. Med maden som udgangspunkt spidder hun vores vaner og driller os med, at selv de mest rummelige af os lever i et massivt isoleret ekkokammer.

Anne har arbejdet med kommunikation og forandring fra alle sider af bordet. Med en fortid som journalist, spindoktor, pressechef og senest ti år som kommunikationsdirektør i Danish Crown har hun igennem 25 år beskæftiget sig med at vende tingene på hovedet. Hun er en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland, og med en dåse cocktailpølser og solid humor som rekvisit inviterer hun på en fortælling om, hvor store afstandene kan være – selv over meget korte distancer. Fra øst til vest – og på tværs af både mødebord og middagsbord.

Man kan ikke tænke, når man er sikker på, man har ret.