åbningstider, adgang og billetter
Man kan komme ind i stuerne med og uden bemanding.
Vi har åbent med bemanding hver søndag 10-13 og som hovedregel også på helligdage. Der kan også være andre dage, hvor vi vælger at have længere åbent med bemanding, for eksempel søndage i sommerferien. Vi forsøger at være opdateret på vores hjemmeside. Der kan også være søndage, hvor det ikke er muligt at have åbent.
Når vi har åbent med bemanding kan gæsterne købe adgang ved døren. Man kan bruge dankort og mobilepay. Vi kan også tage kontanter (inkl. Euro) men vil helst have de bruger mobilepay og dankort.Det er vores frivillige “kustoder/billetsælgere” som tager imod gæsterne og sælger billetter.
Vi har også åbent uden bemanding. Alle kan købe en kode som giver adgang til stuerne. Der sidder en kode-boks ved den bagerste dør ind til Tang-huset. Hotellet kan også give deres gæster en kode. Her har gæsterne betalt til hotellet og vi får beløbet efterfølgende.
Vi viser her stor tillid til gæsterne. Både at de kan få lov at opleve Herregården på egen hånd og at betaler for det antal de kommer. Der er videoovervågning ved denne indgang, men det er det eneste sted hvor vi har videoovervågning.
Hvordan sælger vi entrebillet til Herregården?
Man kan købe adgang til stuerne på Herregården på følgende måder:
- Der kan købes en kode via hjemmesiden, som kan bruges mellem 9-22 alle dage. Koden virker i 15 timer fra det tidspunkt man har ønsket adgang. (OBS: Reelt virker koden også efter kl. 22). Gæsterne får koden på SMS og kan selv bruge denne. De køber til det antal de kommer.
- Der kan også komme gæster med en kode de dage vi har bemanding. Er du kustode/billetsælger, så kan du blot bede om at se koden. De behøver ikke bruge den hvis hoveddøren er åben. Vi har fået penge og de tæller med i antal besøgende.
- Der kan også i nogle tilfælde købes en billet, som del af arrangement. Er du kustode/billetsælger, så kan du blot bede om a se en billet i print eller på mobil som indeholder entre. Vi har fået penge og de tæller med i antal besøgende.
- Der kan købes en billet som en del af hotelophold eller fx søndagsfrokost. Gæsterne kommer med en billet fra hotellet som de har købt på forhånd – eller de kan købe en billet i døren til 75 kr. Vi har tillid til vores gæster, så I behøver ikke tjekke at de nu også bor på hotellet. Er du kustode, modtager du billetten fra hotellet. Du notere ikke noget. Hvis de ikke har en billet med, men skal betale ved døren taster du salget ind i Zettle APP til 75 kr. per voksen.
- Man kan købe billet via et samarbejde vi har med USEUM APP – hvor medlemmer af COOP og FDM får rabat. Gæsterne fremviser deres billet på mobil eller print. Gæsterne har betalt for adgang og vi modtager betaling via USEUM.
- Er du kustode, så kan du blot bede om at se billet på deres telefon eller print. Vi har fået penge og de tæller med i antal besøgende.
- Man kan få gratis adgang via “fribilletter” optjent som frivillig. Det noteres med navn på et ark som findes sammen med IPAD til salg af billetter. Der er ikke begrænsning på antal fribilletter, der kan bruges til entre.
- Er du kustode, så taster du fribillet eller partoutkort ind til 0 kr. ind i Zettle APP.
Rabatordning
Udover at du som frivillig har et partoutkort, som giver adgang til stuerne, er der også rabat ved arrangementer og entre.
Alle ansatte ved fonden og hotellet samt alle frivillige (Nørre Vosborg Venner) kan købe entrebilletter med 20% rabat.
Som frivillig har I entre med jeres partoutkort og mange af jer frivillige vil have fribilletter, og der er ikke en begrænsning på antal fribilletter der kan anvendes til entre i stuerne.
Til arrangementer kan kun bruges fribilletter til i alt 4 deltagere, derudover kan købes med 20% rabat.